Høyringssvar frå Regionrådet Nord-Gudbrandsdal, vedteke i Regionstyret 19.03.21:
NOU 2020:11 Tek for seg domstolanes funksjon og rolle og er den andre utredninga som omhandlar domstolane. NOU 2019:17 Domstolstruktur, har Regionrådet Nord-Gudbrandsdal (nå Interkommunalt politisk råd for Nord-Gudbrandsdal) tidlegare levert ei høyringsuttale på.
Båe utredningane er levert av Domstolkommisjonen, hvis samansetning har fått kritikk for ikkje er å vere representativ med tanke på representasjon av distrikt og mindre rettsstadar. 16 representantar har slik adresse: Oslo (5), Sandvika/Nittedal (2), Drammen (1), Bergen (1), Trondheim (1), Stavanger (2), Ålesund (2), Tromsø (1), Førde (1)). Det er difor viktig at distrikta let seg høyre.
Domstolane får færre men meir kompliserte saker. Barnevernsaker er døme på eit felt kommisjonen meiner spesialiserte dommarar må ta hand om. Eit anna trekk er at konfliktløysing er iferd med å bevege seg burt frå domstolane og at det er nedgang i antal straffesaker. Det er behov for å få raskare saksbehandling. Domstolkommisjonen skal komme med forslag på tiltak.
Domstoladministrasjonen (DA).
Domstolane har stor tillit i befolkninga. For å utvikle dette vidare meiner kommisjonen at dommarar og domstolane må sikrast større innflytelse over utviklinga av domstolane.
Kommisjonen foreslår at noko beslutningskompetanse vert overført frå den utøvande makt til Domstoladministrasjonen, bl.a. ved at DA gis størrre inflytelse knytt til oppnemningar av medlemmer til innstillingsråd og tilsynsutval samt at regjeringa ikkje lenger skal ha instruksjons- og omgjeringskompetanse overfor DA's styre eller myndigheit til å gi forskrifter om DA's verksemd samt at prosessen for oppnemning av medlemmer til styret i DA vert forankra hos alle tre statsmakter.
Når det gjelder samansetningen av DA er det flertall for at dommere og øvreig ansatte i domstolene til sammen skal ha flertallet fortsetter. Flertallet ønsker også at ved utnevnelse av dommermedlemmer til styret kan regjeringen kun velge mellom kandidater som er nominert av dommarene sjølve.
Regionstyret i Interkommunalt politisk råd for Nord-Gudbrandsdal er ikkje einig i desse vurderingane. Vi ynskjer ikkje ei svekking av folkevaldes moglegheit for påvirkning av utvalas samansetnad.
Kommisjonen anbefaler at myndighet til å dele landet inn i rettsskretsar og lokalisere domstolenes hovedkontorer fortsatt bør ligge til regjering og storting. Kommisjonen mener at domstolene må få økt innflytelse i justering av rettskretser og fastsette andre rettssteder enn hovedkontoret.
Regionstyret i Interkommunalt politisk råd for Nord-Gudbrandsdal er ikkje einig i at domstoladministrasjonen skal kunne endre rettskretsar og leggje ned rettsstader. Minstebemanning og geografisk plassering er spørsmål som regjering og storting må bestemme. Om Domstoladministrasjonen får moglegheit til å strukturere etter eige behov vil ein få ein sentralisert modell som vil truge rettssikkerheit, tillit til rettssystemet og andre verknader som for eksempel tilgang på advokattenester.
Domstolkommisjonen meiner det er behov for sterkare leiing og samordning av arbeidsfordelinga i rettssystemet ved at dei peikar på at det er behov for «betre koordinering, meir tydeleg leiing og en hensiktsmessig arbeidsfordeling». Det vert anbefalt at DA sine arbeidsoppgåver overfor domstolenes første- og andreinstans lovfestast i tillegg til at det vert lagt til rette for eit meir formalisert samarbeid mellom DA og domstolleiinga.
Vi meiner at ein forbetring av arbeidsprosessane kan gjennomførast uavhengig av dette. Digitalisering av rettsstadene og brukarvennlege plattformer vil effektivisere domstolane og frigjere tid og ressursar. Digitalisering av rettssystemet talar for å oppretthalda nåverande struktur.
Kommisjonen anbefaler at det vert innført såkalla "moderat spesialisering" av domstolene, for å heve kvaliteten på saksbehandlingen og auke effektiviteten. Dette meiner vi er en uheldig utvikling, da dette kan favorisere større domstolar og fagmiljø på bekostning av mindre rettsstadar. Det er og uheldig da ein dommar som berre arbeider med eitt fagfelt lettare kan verta påvirka av fagmiljøa og såleis ikkje få den uavhengige status han/ho treng for å ivareta rettssikkerheit og underbygge tilliten til rettssystemet.
Kommisjonen anbefaler at ordningen med dommerfullmektig opphører. Dette er eit usedvanlig dårlig forslag. Ordningen er viktig for å skolere jurister samtidig som det vert gjort mykje arbeid for ein rimelig pris. All erfaring viser at dommerfullmektiger avsier svært gode dommer. Dommerfullmektiger er samtidig også til inspirasjon og fornyelse for dommere som har sittet lenge i embetet.
Kommisjonen anbefaler at tingrett og jordskifterett på sikt vert ein og same domstol, vidare anbefaler ein samarbeid og samlokalisering der det er mogleg. Jordskifteretten med tilhøyrande struktur ligger hjå Landbruks- og Matdepartementet men kommisjonen anbefaler at dette blir flyttet over til Justis- og beredskapsdepartementet for å leggja betre til rette for økt samarbeid mellom tingrett og jordskifterett.
Regionstyret i Interkommunalt politisk råd for Nord-Gudbrandsdal meiner at samlokalisering er positivt men at flytting av jordskifte til justis ikkje er udelt positivt. Ein er redd jordskiftesaker ikkje vil bli like sterkt prioritert da Justis- og beredskapsdepartementet i dag manglar kompetanse og kunnskapsmiljø for å ivareta disse oppgåvene. Velfungerande jordskiftedomstol betyr svært mykje for distrikta da det er her areala ligg.
NOU 2020:11 Tek for seg domstolanes funksjon og rolle og er den andre utredninga som omhandlar domstolane. NOU 2019:17 Domstolstruktur, har Regionrådet Nord-Gudbrandsdal (nå Interkommunalt politisk råd for Nord-Gudbrandsdal) tidlegare levert ei høyringsuttale på.
Båe utredningane er levert av Domstolkommisjonen, hvis samansetning har fått kritikk for ikkje er å vere representativ med tanke på representasjon av distrikt og mindre rettsstadar. 16 representantar har slik adresse: Oslo (5), Sandvika/Nittedal (2), Drammen (1), Bergen (1), Trondheim (1), Stavanger (2), Ålesund (2), Tromsø (1), Førde (1)). Det er difor viktig at distrikta let seg høyre.
Domstolane får færre men meir kompliserte saker. Barnevernsaker er døme på eit felt kommisjonen meiner spesialiserte dommarar må ta hand om. Eit anna trekk er at konfliktløysing er iferd med å bevege seg burt frå domstolane og at det er nedgang i antal straffesaker. Det er behov for å få raskare saksbehandling. Domstolkommisjonen skal komme med forslag på tiltak.
Domstoladministrasjonen (DA).
Domstolane har stor tillit i befolkninga. For å utvikle dette vidare meiner kommisjonen at dommarar og domstolane må sikrast større innflytelse over utviklinga av domstolane.
Kommisjonen foreslår at noko beslutningskompetanse vert overført frå den utøvande makt til Domstoladministrasjonen, bl.a. ved at DA gis størrre inflytelse knytt til oppnemningar av medlemmer til innstillingsråd og tilsynsutval samt at regjeringa ikkje lenger skal ha instruksjons- og omgjeringskompetanse overfor DA's styre eller myndigheit til å gi forskrifter om DA's verksemd samt at prosessen for oppnemning av medlemmer til styret i DA vert forankra hos alle tre statsmakter.
Når det gjelder samansetningen av DA er det flertall for at dommere og øvreig ansatte i domstolene til sammen skal ha flertallet fortsetter. Flertallet ønsker også at ved utnevnelse av dommermedlemmer til styret kan regjeringen kun velge mellom kandidater som er nominert av dommarene sjølve.
Regionstyret i Interkommunalt politisk råd for Nord-Gudbrandsdal er ikkje einig i desse vurderingane. Vi ynskjer ikkje ei svekking av folkevaldes moglegheit for påvirkning av utvalas samansetnad.
Kommisjonen anbefaler at myndighet til å dele landet inn i rettsskretsar og lokalisere domstolenes hovedkontorer fortsatt bør ligge til regjering og storting. Kommisjonen mener at domstolene må få økt innflytelse i justering av rettskretser og fastsette andre rettssteder enn hovedkontoret.
Regionstyret i Interkommunalt politisk råd for Nord-Gudbrandsdal er ikkje einig i at domstoladministrasjonen skal kunne endre rettskretsar og leggje ned rettsstader. Minstebemanning og geografisk plassering er spørsmål som regjering og storting må bestemme. Om Domstoladministrasjonen får moglegheit til å strukturere etter eige behov vil ein få ein sentralisert modell som vil truge rettssikkerheit, tillit til rettssystemet og andre verknader som for eksempel tilgang på advokattenester.
Domstolkommisjonen meiner det er behov for sterkare leiing og samordning av arbeidsfordelinga i rettssystemet ved at dei peikar på at det er behov for «betre koordinering, meir tydeleg leiing og en hensiktsmessig arbeidsfordeling». Det vert anbefalt at DA sine arbeidsoppgåver overfor domstolenes første- og andreinstans lovfestast i tillegg til at det vert lagt til rette for eit meir formalisert samarbeid mellom DA og domstolleiinga.
Vi meiner at ein forbetring av arbeidsprosessane kan gjennomførast uavhengig av dette. Digitalisering av rettsstadene og brukarvennlege plattformer vil effektivisere domstolane og frigjere tid og ressursar. Digitalisering av rettssystemet talar for å oppretthalda nåverande struktur.
Kommisjonen anbefaler at det vert innført såkalla "moderat spesialisering" av domstolene, for å heve kvaliteten på saksbehandlingen og auke effektiviteten. Dette meiner vi er en uheldig utvikling, da dette kan favorisere større domstolar og fagmiljø på bekostning av mindre rettsstadar. Det er og uheldig da ein dommar som berre arbeider med eitt fagfelt lettare kan verta påvirka av fagmiljøa og såleis ikkje få den uavhengige status han/ho treng for å ivareta rettssikkerheit og underbygge tilliten til rettssystemet.
Kommisjonen anbefaler at ordningen med dommerfullmektig opphører. Dette er eit usedvanlig dårlig forslag. Ordningen er viktig for å skolere jurister samtidig som det vert gjort mykje arbeid for ein rimelig pris. All erfaring viser at dommerfullmektiger avsier svært gode dommer. Dommerfullmektiger er samtidig også til inspirasjon og fornyelse for dommere som har sittet lenge i embetet.
Kommisjonen anbefaler at tingrett og jordskifterett på sikt vert ein og same domstol, vidare anbefaler ein samarbeid og samlokalisering der det er mogleg. Jordskifteretten med tilhøyrande struktur ligger hjå Landbruks- og Matdepartementet men kommisjonen anbefaler at dette blir flyttet over til Justis- og beredskapsdepartementet for å leggja betre til rette for økt samarbeid mellom tingrett og jordskifterett.
Regionstyret i Interkommunalt politisk råd for Nord-Gudbrandsdal meiner at samlokalisering er positivt men at flytting av jordskifte til justis ikkje er udelt positivt. Ein er redd jordskiftesaker ikkje vil bli like sterkt prioritert da Justis- og beredskapsdepartementet i dag manglar kompetanse og kunnskapsmiljø for å ivareta disse oppgåvene. Velfungerande jordskiftedomstol betyr svært mykje for distrikta da det er her areala ligg.