Høringssvar, Kreftsykepleie, Fakultet for sykepleie og Helsefag, Nord Universitet
1. I hvilken grad vurderes utkast til retningslinjen å være i tråd med tjenestenes fremtidige kompetansebehov?
Ved fakultet for sykepleie og helsevitenskap (FSH) ved Nord Universitet ser vi en stor utfordring i at forslagene til forskrifter for de ulike utdanningstilbudene foreslår adskilte program som ikke muliggjør samkjøring. Samkjøringen i et overordnet felles studieprogram er en forutsetning for nødvendig økonomisk og faglig bærekraft til å kunne tilby utdanningene for spesialist og kommunehelsetjenestene ut fra deres behov. Felles overordnet programbeskrivelse med felles overordnede læringsutbytter er en forutsetning for å kunne oppfylle NOKUTS krav om å uteksaminere minimum 20 kandidater i et masterprogram ved flere av utdanningsstedene. Mandatet forutsetter kontakt på tvers av programgruppene slik at nødvendig samkjøring kan skje så tidlig som mulig i prosessen, men det gjenspeiles ikke i høringsforslagene. Vi foreslår at dette arbeidet ikke overlates til utdanningsinstitusjonene, men revideres i forslagene til retningslinjer. I praksis vil det innebære at det legges føringer for felles tematikk i emner som kan gå samtidig, felles læringsutbytter innen felles tematikk og muligheter til fellesemner. Samsvarende tematikk bør gjenspeiles i overskrift/tittel, slik at de endelige valg av emnetitler lokalt ikke har store avvik mellom spesialiseringene internt på universitet/høgskole.
Fremtiden kaller på kompetanseøkning på mange nivåer i helsevesenet. Dette også blant kreftsykepleiere. Innholdsmessig ses et fremtidsrettet fokus i det utsendte forslag til forskrift for nasjonal retningslinje for kreftsykepleierutdanningen. Niveauet er dog mere problematisk og mange læringsutbytter skal nås i løbet af det første år. Vi foreslår 120 studiepoengs masterprogram uten mulighet til å avslutte ved det som foreslås som fullført videreutdanning. Det er ikke er realistisk å oppnå foreslåtte læringsutbytter uten å ha skrevet en masteroppgave. Det er usikkert om vi kan fylle tjenestenes behov for kunnskap om kvalitetsutvikling dersom vi ikke utdanner ABIOK-sykepleiere med fullført master. Kommer dette ikke på tale, foreslår vi at kreftutdanningen som minimum udgør 90 studiepoint på linje med de øvrige specialutdanninger.
I stortingsmelding 4, Langtidsplan for forskning og høyere utdanning (2019-2028), er behovet for kunnskapsbaserte offentlige tjenester og forvaltning spesifisert. Der nevnes også digitalisering av offentlig sektor og forskningsbasert kunnskap om hvordan ny teknologi kan tas i bruk og virker på brukerne. Læringsutbytter om teknologi og digital kompetanse har svært ulik vektlegging i de høringsforslagene som foreligger.
I tildelingsbrev fra KD 21.12.2017, ble det understreket at det skal legges til rette for økt internasjonalisering. I brevet ble det stilt krav om at alle studieprogram skal ha internasjonalisering som en del av læringsutbyttet, noe som ennå ikke er innarbeidet i nasjonalt kvalifikasjonsrammeverk. Det forventes at dette innarbeides ved neste revisjon, og vi foreslår derfor at det tas inn i forslagene til forskrift. Vi foreslår også at opptakskravet er minimum 2 års praksis etter fullført bachelor i sykepleie.
2. I hvilken grad vurderes utkast til retningslinjen å være i tråd med pasientenes fremtidige behov for kompetanse i tjenestene?
Udover kommentarer nævnt under spørgsmål 1 omkring niveau og indhold på uddannelsen, findes udkastet at være i samsvar med kræftpatienters fremtidige behov for kompetence. Vi finder det meget relevant i et fremtidsperspektiv, at forhold som samhandling og e-helse har fået større fokus end i den hidtidige uddannelse.
Mulig at der bør være noe mer fokus på kreftoverlevere .
3. Hvordan vurderes graden av detaljering sett i forhold til utdanningsinstitusjonens rett til autonomi og lokal tilpasning?
Detaljeringsgraden er lille og overordnet. Dette vurderer vi som fremmende for de enkelte utdannelsesinstitusjoners autonomi og mulighet for lokale tilpasninger. Det må dog overvejes, at den lille detaljeringsgrad betyder, at der vil blive meget stor variation mellem kræftuddannelser landet over. Som forslaget er nu, kan vægtningen mellem de forskellige læringsudbytter vægtes vidt forskelligt. Vi anbefaler at det overvejes, om rammesætningen bør fremme en anelse mere ensretning, eksempelvis ved at præcisere antal studiepoint fordelt på de 6 forskellige overordnede kompetenceområder.
4. I hvilken grad vurderes behovet for nasjonal standardisering å være ivaretatt i læringsutbyttebeskrivelsene?
Skal der være en national standardisering og genkendelighed på tværs af landet, foreslår vi, at vægtning af de 6 kompetenceområder præciseres og udtrykkes med en fordeling af uddannelsens studiepoint.
5. Er fordelingen av læringsutbyttebeskrivelser for de første 60 studiepoengene og de påfølgende 60 studiepoengene hensiktsmessig og gjennomførbar?
Om fordelingen af studiepoint:
Fordelingen af de første 60 studiepoint og de påfølgende 60 studiepoint vurderes uhensigtsmæssigt og meget vanskeligt at gennemføre. Som nævnt under spørgsmål 1 anbefaler vi, at uddannelsen gøres til en fuld master uden mulighed for afhop undervejs.
Imødekommes dette ønske ikke, har vi følgende kommentarer til fordelingen af studiepoint i det nuværende forslag. De første 60 studiepoint rummer 5 kompetenceområder. De sidste 60 studiepoint tilføjer kun et kompetenceområde. Det vurderes at fordelingen er uhensigtsmæssig og at der er alt for stort arbejdspres på de første 60 studiepoint og langt mindre på de sidste 60 studiepoint.
Indholdsmæssigt vurderes fordelingen også problematisk. De første 60 studiepoint er primært koncentreret om indhold, der hører specialistområdet kreftsykepleie til – mens de sidste 60 studiepoint primært handler om at tilegne sig akademiske kompetencer. Det betyder, at det er vanskeligt at se, hvorfor praksis skulle være interesserede i, at deres sykepleiere tager de sidste 60 studiepoint. Dertil kommer, at de akademiske kompetencer vil udvikles for lidt gennem de første 60 studiepoint.
Vi vil foreslå, at der arbejdes sideløbende med akademiske kompetencer OG kræftsygepleje – både i de første 60 og de påfølgende 60 studiepoint. Vi vil dermed foreslå, at kompetencer relateret til kræftsygeplejens virksomhedsområder også ekspliciteres i de påfølgende 60 studiepoint.
Om konsistens og indre sammenhæng i høringsudkastet
Flere steder i det nuværende høringsudkast mangles en indre sammenhæng og konsistens mellem de tre læringsudbyttebeskrivelser ( kundskab , færdighed, generel kompetence). Eksempelvis nævnes i kapitel 2 generelle kompetencer relateret til miljømæssige og teknologiske ændringer, som ikke er beskrevet under kundskaber og færdigheder. Et andet eksempel er, at identifikation af etiske dilemmaer står som læringsubytte under kapitel 2 – men i de generelle kompetencer i kapitel 3. Vi håber at det endelige dokument vil rumme en tydelig rød tråd mellem kundskaber , færdigheder og generelle kompetencer indenfor de enkelte kompetenceområder.
I kapitel 2 savnes en konkretisering af det taksonomiske niveau og en udspecificering af, hvad der menes med miljømæssige forhold og teknologiske ændringer relateret til kræftsygeplejens virksomhedsområde.
Dette kompetenceområde er foreslået som et fælles emne på ABIOK. Dette vurderes som uhensigtsmæssigt, idet kommunikation, undervisning og vejledning er vældig situationsafhængigt. Der er stor forskel på kommunikation med børn, på en operationsstue og med et menneske, der lige har fået konstateret kræft. Vi vurderer at noget af kompetenceområdet kan gå på tværs – men anbefaler at det meste knyttes til den specifikke specialisering. I beskrivelsen af læringsudbytter ses fokus på åndelige og eksistentielle behov, mestring, håb og livskvalitet. Dette er emner som burde have et eget kompetenceområde – da de på en måde er større end kommunikation, undervisning og vejledning. Dette ville også øge det sygeplejefaglige fokus i uddannelsen, hvilket er tiltrængt. Vi vil anbefale, at der formuleres endnu et kompetenceområde i retningslinjen for kreftsykeplejeutdannelsen knyttet til en overskrift som: Omsorg, etik og eksistens. De nævnte læringsudbytter omkring mestring, håb, ånd, eksistens og livskvalitet kan da flyttes til dette nye kompetenceområde. Palliation kunne ligeledes lægges ind i et sådant syvende kompetenceområde.
Dette kompetenceområde vurderes hensigtsmæssigt som tværgående på ABIOK. Læringsudbyttet udtrykt i §11 omkring pædagogiske principper bør flyttes til kapitel 3. I de generelle kompetencer fremgår ’patientsikkerhed’. Dette begreb må da også fremgå i læringsudbytter knyttet til kundskaber og færdigheder.
Niveauforskel og progression mellem kapitel 5 og kapitel 6 er uklar. Eksempelvis kræves et højere niveau i §14 (man skal kunne gennemføre et selvstændigt forskningsdesign) end i §17, hvor man skal kunne gennemføre et afgrænset videnskabeligt arbejde under vejledning. Vi vurderer, at niveauet i kapitel 6 er lavere end i kapitel 5 – men nok mere nært det faktiske niveau ved afslutningen på en masteruddannelse.
I §14 savnes en generel kompetence knyttet til at kunne identificere kliniske problemstillinger.
I kapitel 6 savnes en mere uddybende beskrivelse af indhold og vægtning af de 30 studiepoint, som ikke er knyttet til masterprojektet.
Det er uklart hvad som menes med fordybningsemner og hvilket omfang disse tænkes at have. Det vil være hensigtsmæssigt at knytte læringsudbytter til fordybningsemnerne.
6. Er det noen typer kompetanser som mangler i høringsutkastet til retningslinje?
Som nævnt tidligere savnes et kompetenceområde relateret til omsorg, etik og eksistens .
Bør palliasjon utgjøre et eget kompetanseområde eller skal innholdet fordeles på flere kompetanseområder?
Hvis der oprettes et lidt bredere kompetenceområde relateret til omsorg, etik og eksistens vurderer vi, at palliasjon hensigtsmæssigt kan placeres indenfor dette emne. Herunder må hospicefilosofien høre til.
7. Bør det være egne læringsutbytter knyttet til forebygging av kreftsykdom?
Sekundær og tertiær forebyggelse må fremgå som væsentligt i denne uddannelse. Det vurderes hensigtsmæssigt ikke at fokusere på primær forebyggelse af kræftsygdom.
8. Er praksis (praksisstudiet) hensiktsmessig beskrevet og gjennomførbar?
Der er skrevet meget lidt om praksisdelen af uddannelsen bortset fra dets varighed på minimum 12 uger. Vi finder de 12 uger må være et absolut minimum. Det vurderes som en styrke, at der formuleres krav til vejledning i praksis – om end det ofte kan være en udfordring at få praksispladser, hvor der findes vejledere med vejledningskompetence.
9. Bør det åpnes for at simulering og ferdighetstrening kan erstatte deler av praksisstudiene?
Simulering er læringsmæssigt givende i mange sammenhænge – vi vurderer dog, at det vil være svært uhensigtsmæssigt hvis den forholdsvis korte praksisperiode erstattes med simulering og færdighedstræning.
10. I hvilken grad er omfanget av utdanningen gjennomførbar innenfor rammene av utdanningen?
Som beskrevet fortløbende igennem denne besvarelse findes omfanget af indhold på uddannelsens første 60 studiepoint alt for omfattende set i relation til uddannelsens sidste 60 studiepoint. Vi foreslår at specialuddannelsen til kreftsygepleje omdannes til en fuld master og at der igennem alle 120 studiepoint ses en progression i læringsudbytter både hvad angår kompetencer relateret til praksis som kreftsykepleier og kompetencer relateret til udvikling og forskning indenfor kreftsygeplejens felt (tidligere omtalt som akademiske kompetencer) . Alternativt foreslås det, at specialuddannelsen til kreftsykepleier som minimum omgøres til 90 studiepoint før afhop er muligt.
11. Er felles temaer/innhold for ABIOK- utdanningene, nevnt ovenfor, hensiktsmessig inkludert?
Som nævnt findes det ikke hensigtsmæssigt hvis kompetenceområdet relateret til kommunikation udelukkende anses som et fælles indhold for ABIOK-uddannelsen. Vi foreslår at kommunikation kører særskilt på de forskellige specialiseringer, evt. med en lille fælles del.
Patientsikkerhed angives som et fælles emne. Dette vurderes hensigtsmæssigt. Emnet har dog minimal plads i læringsudbyttebeskrivelserne på kreftuddannelsen . Innovation nævnes også som et forslag til tværgående emne – men ingen af læringsudbytterne i den nuværende beskrivelse af specialisering i kreftsygepleje berører innovation.
Vi vil henstille til, at tværgående emner har samme fylde og samme ordlyd i læringsudbyttebeskrivelsen på tværs af ABIOK. Hvis ikke de har det, er det vanskeligt at etablere meningsfulde fælles undervisningsforløb.
1. I hvilken grad vurderes utkast til retningslinjen å være i tråd med tjenestenes fremtidige kompetansebehov?
Ved fakultet for sykepleie og helsevitenskap (FSH) ved Nord Universitet ser vi en stor utfordring i at forslagene til forskrifter for de ulike utdanningstilbudene foreslår adskilte program som ikke muliggjør samkjøring. Samkjøringen i et overordnet felles studieprogram er en forutsetning for nødvendig økonomisk og faglig bærekraft til å kunne tilby utdanningene for spesialist og kommunehelsetjenestene ut fra deres behov. Felles overordnet programbeskrivelse med felles overordnede læringsutbytter er en forutsetning for å kunne oppfylle NOKUTS krav om å uteksaminere minimum 20 kandidater i et masterprogram ved flere av utdanningsstedene. Mandatet forutsetter kontakt på tvers av programgruppene slik at nødvendig samkjøring kan skje så tidlig som mulig i prosessen, men det gjenspeiles ikke i høringsforslagene. Vi foreslår at dette arbeidet ikke overlates til utdanningsinstitusjonene, men revideres i forslagene til retningslinjer. I praksis vil det innebære at det legges føringer for felles tematikk i emner som kan gå samtidig, felles læringsutbytter innen felles tematikk og muligheter til fellesemner. Samsvarende tematikk bør gjenspeiles i overskrift/tittel, slik at de endelige valg av emnetitler lokalt ikke har store avvik mellom spesialiseringene internt på universitet/høgskole.
Fremtiden kaller på kompetanseøkning på mange nivåer i helsevesenet. Dette også blant kreftsykepleiere. Innholdsmessig ses et fremtidsrettet fokus i det utsendte forslag til forskrift for nasjonal retningslinje for kreftsykepleierutdanningen. Niveauet er dog mere problematisk og mange læringsutbytter skal nås i løbet af det første år. Vi foreslår 120 studiepoengs masterprogram uten mulighet til å avslutte ved det som foreslås som fullført videreutdanning. Det er ikke er realistisk å oppnå foreslåtte læringsutbytter uten å ha skrevet en masteroppgave. Det er usikkert om vi kan fylle tjenestenes behov for kunnskap om kvalitetsutvikling dersom vi ikke utdanner ABIOK-sykepleiere med fullført master. Kommer dette ikke på tale, foreslår vi at kreftutdanningen som minimum udgør 90 studiepoint på linje med de øvrige specialutdanninger.
I stortingsmelding 4, Langtidsplan for forskning og høyere utdanning (2019-2028), er behovet for kunnskapsbaserte offentlige tjenester og forvaltning spesifisert. Der nevnes også digitalisering av offentlig sektor og forskningsbasert kunnskap om hvordan ny teknologi kan tas i bruk og virker på brukerne. Læringsutbytter om teknologi og digital kompetanse har svært ulik vektlegging i de høringsforslagene som foreligger.
I tildelingsbrev fra KD 21.12.2017, ble det understreket at det skal legges til rette for økt internasjonalisering. I brevet ble det stilt krav om at alle studieprogram skal ha internasjonalisering som en del av læringsutbyttet, noe som ennå ikke er innarbeidet i nasjonalt kvalifikasjonsrammeverk. Det forventes at dette innarbeides ved neste revisjon, og vi foreslår derfor at det tas inn i forslagene til forskrift. Vi foreslår også at opptakskravet er minimum 2 års praksis etter fullført bachelor i sykepleie.
2. I hvilken grad vurderes utkast til retningslinjen å være i tråd med pasientenes fremtidige behov for kompetanse i tjenestene?
Udover kommentarer nævnt under spørgsmål 1 omkring niveau og indhold på uddannelsen, findes udkastet at være i samsvar med kræftpatienters fremtidige behov for kompetence. Vi finder det meget relevant i et fremtidsperspektiv, at forhold som samhandling og e-helse har fået større fokus end i den hidtidige uddannelse.
Mulig at der bør være noe mer fokus på kreftoverlevere .
3. Hvordan vurderes graden av detaljering sett i forhold til utdanningsinstitusjonens rett til autonomi og lokal tilpasning?
Detaljeringsgraden er lille og overordnet. Dette vurderer vi som fremmende for de enkelte utdannelsesinstitusjoners autonomi og mulighet for lokale tilpasninger. Det må dog overvejes, at den lille detaljeringsgrad betyder, at der vil blive meget stor variation mellem kræftuddannelser landet over. Som forslaget er nu, kan vægtningen mellem de forskellige læringsudbytter vægtes vidt forskelligt. Vi anbefaler at det overvejes, om rammesætningen bør fremme en anelse mere ensretning, eksempelvis ved at præcisere antal studiepoint fordelt på de 6 forskellige overordnede kompetenceområder.
4. I hvilken grad vurderes behovet for nasjonal standardisering å være ivaretatt i læringsutbyttebeskrivelsene?
Skal der være en national standardisering og genkendelighed på tværs af landet, foreslår vi, at vægtning af de 6 kompetenceområder præciseres og udtrykkes med en fordeling af uddannelsens studiepoint.
5. Er fordelingen av læringsutbyttebeskrivelser for de første 60 studiepoengene og de påfølgende 60 studiepoengene hensiktsmessig og gjennomførbar?
Om fordelingen af studiepoint:
Fordelingen af de første 60 studiepoint og de påfølgende 60 studiepoint vurderes uhensigtsmæssigt og meget vanskeligt at gennemføre. Som nævnt under spørgsmål 1 anbefaler vi, at uddannelsen gøres til en fuld master uden mulighed for afhop undervejs.
Imødekommes dette ønske ikke, har vi følgende kommentarer til fordelingen af studiepoint i det nuværende forslag. De første 60 studiepoint rummer 5 kompetenceområder. De sidste 60 studiepoint tilføjer kun et kompetenceområde. Det vurderes at fordelingen er uhensigtsmæssig og at der er alt for stort arbejdspres på de første 60 studiepoint og langt mindre på de sidste 60 studiepoint.
Indholdsmæssigt vurderes fordelingen også problematisk. De første 60 studiepoint er primært koncentreret om indhold, der hører specialistområdet kreftsykepleie til – mens de sidste 60 studiepoint primært handler om at tilegne sig akademiske kompetencer. Det betyder, at det er vanskeligt at se, hvorfor praksis skulle være interesserede i, at deres sykepleiere tager de sidste 60 studiepoint. Dertil kommer, at de akademiske kompetencer vil udvikles for lidt gennem de første 60 studiepoint.
Vi vil foreslå, at der arbejdes sideløbende med akademiske kompetencer OG kræftsygepleje – både i de første 60 og de påfølgende 60 studiepoint. Vi vil dermed foreslå, at kompetencer relateret til kræftsygeplejens virksomhedsområder også ekspliciteres i de påfølgende 60 studiepoint.
Om konsistens og indre sammenhæng i høringsudkastet
Flere steder i det nuværende høringsudkast mangles en indre sammenhæng og konsistens mellem de tre læringsudbyttebeskrivelser ( kundskab , færdighed, generel kompetence). Eksempelvis nævnes i kapitel 2 generelle kompetencer relateret til miljømæssige og teknologiske ændringer, som ikke er beskrevet under kundskaber og færdigheder. Et andet eksempel er, at identifikation af etiske dilemmaer står som læringsubytte under kapitel 2 – men i de generelle kompetencer i kapitel 3. Vi håber at det endelige dokument vil rumme en tydelig rød tråd mellem kundskaber , færdigheder og generelle kompetencer indenfor de enkelte kompetenceområder.
I kapitel 2 savnes en konkretisering af det taksonomiske niveau og en udspecificering af, hvad der menes med miljømæssige forhold og teknologiske ændringer relateret til kræftsygeplejens virksomhedsområde.
Dette kompetenceområde er foreslået som et fælles emne på ABIOK. Dette vurderes som uhensigtsmæssigt, idet kommunikation, undervisning og vejledning er vældig situationsafhængigt. Der er stor forskel på kommunikation med børn, på en operationsstue og med et menneske, der lige har fået konstateret kræft. Vi vurderer at noget af kompetenceområdet kan gå på tværs – men anbefaler at det meste knyttes til den specifikke specialisering. I beskrivelsen af læringsudbytter ses fokus på åndelige og eksistentielle behov, mestring, håb og livskvalitet. Dette er emner som burde have et eget kompetenceområde – da de på en måde er større end kommunikation, undervisning og vejledning. Dette ville også øge det sygeplejefaglige fokus i uddannelsen, hvilket er tiltrængt. Vi vil anbefale, at der formuleres endnu et kompetenceområde i retningslinjen for kreftsykeplejeutdannelsen knyttet til en overskrift som: Omsorg, etik og eksistens. De nævnte læringsudbytter omkring mestring, håb, ånd, eksistens og livskvalitet kan da flyttes til dette nye kompetenceområde. Palliation kunne ligeledes lægges ind i et sådant syvende kompetenceområde.
Dette kompetenceområde vurderes hensigtsmæssigt som tværgående på ABIOK. Læringsudbyttet udtrykt i §11 omkring pædagogiske principper bør flyttes til kapitel 3. I de generelle kompetencer fremgår ’patientsikkerhed’. Dette begreb må da også fremgå i læringsudbytter knyttet til kundskaber og færdigheder.
Niveauforskel og progression mellem kapitel 5 og kapitel 6 er uklar. Eksempelvis kræves et højere niveau i §14 (man skal kunne gennemføre et selvstændigt forskningsdesign) end i §17, hvor man skal kunne gennemføre et afgrænset videnskabeligt arbejde under vejledning. Vi vurderer, at niveauet i kapitel 6 er lavere end i kapitel 5 – men nok mere nært det faktiske niveau ved afslutningen på en masteruddannelse.
I §14 savnes en generel kompetence knyttet til at kunne identificere kliniske problemstillinger.
I kapitel 6 savnes en mere uddybende beskrivelse af indhold og vægtning af de 30 studiepoint, som ikke er knyttet til masterprojektet.
Det er uklart hvad som menes med fordybningsemner og hvilket omfang disse tænkes at have. Det vil være hensigtsmæssigt at knytte læringsudbytter til fordybningsemnerne.
6. Er det noen typer kompetanser som mangler i høringsutkastet til retningslinje?
Som nævnt tidligere savnes et kompetenceområde relateret til omsorg, etik og eksistens .
Bør palliasjon utgjøre et eget kompetanseområde eller skal innholdet fordeles på flere kompetanseområder?
Hvis der oprettes et lidt bredere kompetenceområde relateret til omsorg, etik og eksistens vurderer vi, at palliasjon hensigtsmæssigt kan placeres indenfor dette emne. Herunder må hospicefilosofien høre til.
7. Bør det være egne læringsutbytter knyttet til forebygging av kreftsykdom?
Sekundær og tertiær forebyggelse må fremgå som væsentligt i denne uddannelse. Det vurderes hensigtsmæssigt ikke at fokusere på primær forebyggelse af kræftsygdom.
8. Er praksis (praksisstudiet) hensiktsmessig beskrevet og gjennomførbar?
Der er skrevet meget lidt om praksisdelen af uddannelsen bortset fra dets varighed på minimum 12 uger. Vi finder de 12 uger må være et absolut minimum. Det vurderes som en styrke, at der formuleres krav til vejledning i praksis – om end det ofte kan være en udfordring at få praksispladser, hvor der findes vejledere med vejledningskompetence.
9. Bør det åpnes for at simulering og ferdighetstrening kan erstatte deler av praksisstudiene?
Simulering er læringsmæssigt givende i mange sammenhænge – vi vurderer dog, at det vil være svært uhensigtsmæssigt hvis den forholdsvis korte praksisperiode erstattes med simulering og færdighedstræning.
10. I hvilken grad er omfanget av utdanningen gjennomførbar innenfor rammene av utdanningen?
Som beskrevet fortløbende igennem denne besvarelse findes omfanget af indhold på uddannelsens første 60 studiepoint alt for omfattende set i relation til uddannelsens sidste 60 studiepoint. Vi foreslår at specialuddannelsen til kreftsygepleje omdannes til en fuld master og at der igennem alle 120 studiepoint ses en progression i læringsudbytter både hvad angår kompetencer relateret til praksis som kreftsykepleier og kompetencer relateret til udvikling og forskning indenfor kreftsygeplejens felt (tidligere omtalt som akademiske kompetencer) . Alternativt foreslås det, at specialuddannelsen til kreftsykepleier som minimum omgøres til 90 studiepoint før afhop er muligt.
11. Er felles temaer/innhold for ABIOK- utdanningene, nevnt ovenfor, hensiktsmessig inkludert?
Som nævnt findes det ikke hensigtsmæssigt hvis kompetenceområdet relateret til kommunikation udelukkende anses som et fælles indhold for ABIOK-uddannelsen. Vi foreslår at kommunikation kører særskilt på de forskellige specialiseringer, evt. med en lille fælles del.
Patientsikkerhed angives som et fælles emne. Dette vurderes hensigtsmæssigt. Emnet har dog minimal plads i læringsudbyttebeskrivelserne på kreftuddannelsen . Innovation nævnes også som et forslag til tværgående emne – men ingen af læringsudbytterne i den nuværende beskrivelse af specialisering i kreftsygepleje berører innovation.
Vi vil henstille til, at tværgående emner har samme fylde og samme ordlyd i læringsudbyttebeskrivelsen på tværs af ABIOK. Hvis ikke de har det, er det vanskeligt at etablere meningsfulde fælles undervisningsforløb.