De alternative kvalifikationsveje (videnskabelig/kunstnerisk) må stilles klarere op! Dato: 07.03.2018 Svartype: Med merknad Både i den gældende forskrift og i forslagene til ændringer stilles kravene til både professor og førsteamanuensis op med et krav nr. 1 (videnskabeligt), efterfuldt af et "eller" og et krav nr. 2 (kunstnerisk), efterfulgt af et "og, og så et krav nr. 3 (undervisningskvalifikationer). Hver gang jeg læser dette, bliver jeg i tvivl om krav nr. 3 gælder både for den som opfylder krav nr. 1 og den som opfylder krav nr. 2, eller om krav nr. 3 kun er et tillæg til krav nr. 2. Begge læsemåder er mulige, både sprogligt og grafisk, og man kan endda argumentere for at den sidste er den sandsynligste fordi dette "eller" sætter et skel mellem 1 og 2, mens "og" binder 2 og 3 sammen (altså at de to alternative kvalifikationsmåder er henholdsvis 1 og 2+3) – men jeg tror at det er den første der er den intenderede. For at undgå denne tvetydighed vil jeg foreslå at man ændrer talangivelsen på krav 1 og krav 2 til henholdsvis krav 1a og krav 1b, naturligvis fortsat med dette "eller" imellem. Så vil det blive meget tydeligere at det samlede krav i kortform er 1+2, men altså at 1 kan tilfredsstilles på to måder, nemlig a eller b. Med venlig hilsen Søren Kjørup Kunnskapsdepartementet Til høringen Til toppen <div class="page-survey" data-page-survey="133" data-page-survey-api="/api/survey/SubmitPageSurveyAnswer" data-text-hidden-title="Tilbakemeldingsskjema" data-text-question="Fant du det du lette etter?"